Værdien i køkkenhaven

Når man som jeg går herhjemme, alene, det meste af dagen, med hønsene, regnormene og kattene som selskab, så synes jeg nogle gange, at det kan være en udfordring at føle at jeg skaber en værdi. Andre går på arbejde, og har et ‘rigtigt’ job. Jeg går her og hiver ukrudt op. Og det tjener man jo ingen penge på…

Så hvad er værdi egentlig? Der er ingen tvivl om, at for mig personligt er der en helt og aldeles altafgørende værdi i at være udenfor, og at selv bestemme. Jeg kan godt lide at arbejde hårdt, så det er ikke der at arbejdsmarkedet er et mismatch for mig. Det er stressniveauet, det konstante krav om performance, at yde ekstra, at passe sig ind under andres normer til gengæld.

Jeg kæmper stadigvæk med senfølger af en langtidssygemelding med stress. Jeg har svært ved at huske og koncentrere mig. Hvis der sker for meget på en gang, glemmer jeg alt muligt, og jeg får svært ved at formulere mig. Når bare jeg ikke er presset, er disse ting ikke noget problem. Så jeg har fået mig en fin rettesnor for, hvad min krop og mit sind kan. Og det er faktisk så heldigt, at det at gå herhjemme og passe hus, have og stald er det jeg har ønsket mig mest af alt siden jeg var barn! Jeg har aldrig drømt om en stor karriere i høje hæle. Men derfor kan jeg alligevel godt komme til at sammenligne mig selv, med alle de succesfulde kvinder i smart tøj og dyre biler, når jeg går herhjemme, og skovler møg i mine (utætte) gummistøvler.

Den slags tankegang skal helst stoppes med det samme. Min erfaring er i hvert fald at hvis jeg ryger for langt ud af den tangent, er det ret svært at komme tilbage igen. Så jeg øver mig i stedet for på at se mit eget værd, når de der forræderiske tanker dukker op. Og det gør de altså. Vores samfund er fokuseret på lønmodtagere, og at den ‘rette’ vej at gå, er at have et job, og enten være tilfreds med det, eller også arbejde på at stige i rang (og dermed i løn), så vi kan bruge masser at penge på forbrugsgoder. Det betyder at hvorend jeg vender mig hen, kan se eksempler på hvad jeg gør anderledes end de andre. Og det gør det nemt at ryge ud i tankerækker som den ovenstående.

Men det at se sit eget værd, tror jeg er en øvelse, som vi alle sammen kan bruge. Jeg øver mig på at se alt det jeg har i dag, som jeg har ønsket mig i lang tid. Derefter ser jeg lidt på alle de ting som jeg er taknemmelig for at have, og som jeg måske har tendens til at tage for givet. Til sidst ser jeg på alle de muligheder jeg har, derfra hvor jeg står nu, og som er i overensstemmelse med alle mine ønsker og drømme for fremtiden. Til sidst (og vigtigst!), ser jeg på hvilken VÆRDI som JEG har skabt med min hverdag. Hvilken forskel jeg har gjort for mig selv, min familie og andre.

Så, i dag ser det sådan her ud:

  • Jeg har en fantastisk familie. En dejlig mand og en skøn og sjov datter. Vi har det bedre sammen end nogensinde, og vi bliver bedre og bedre for hver eneste dag! Jeg har også en skøn cykel, en god, stor trillebør (som ikke længere er punkteret!), og jeg har hele stalden fyldt med vores eget brænde så vi kan holde os varme i vinter.
  • Jeg er dybt taknemmelig for at vi har vore hus, som giver os ly for stormen og tak over hovedet. Jeg er taknemmelig for at vi alle tre er sunde og raske, og at vi har både ben og arme alle sammen. Jeg er virkelig taknemmelig for at vi kan sætte mad på bordet hver dag, og at vi ikke skal være bange for at sulte.
  • Jeg har mulighed for at skabe ALT her. En medicinsk have, masser af køkkenhave-plads, fede udearealer, lækre lokaler til alle mulige spændende projekter.
  • I de 2,5 år vi har boet her, har jeg gravet to køkkenhaver ud (med hjælp!), den største i april i år, jeg har passet den hele sommeren, og resultatet er at vi forventer at være selvforsynende med grøntsager det meste af vinteren. I praksis betyder det at vi har skåret 75-80% af vores husholdningsbudget. Det har for os meget stor værdi. Det er penge vi ikke skal betale skat af, så værdien er jo endnu større end det direkte beløb. For mig er der også en kæmpe stor værdi i, at vores grøntsager er avlet uden gift og sprøjtemidler, og at de ikke er transporteret hertil fra Spanien. Så miljømæssigt er der også en stor værdi, som jeg helt selv har skabt.

For at uddybe det her med værdi, så kan køkkenhaven i øvrigt bruges på mange måder. Kurven på billedet herunder er bare en brøkdel af hvad vores køkkenhave kan levere af værdi her i november måned (!). Kurven var en barselsgave til en nær veninde, som har gjort en fuldstændig overmenneskelig indsats i forhold til kosten i deres husholdning. Hun har lagt kosten om til glutenfattig, sukkerfri og generelt fattig på triggere af alverdens fødevareintolerancer, imens hun har passet sit job, og sine to piger på 2 og 5 år på stort set fuld tid (hendes mand arbejder rigtig meget), og nårh ja, lige været gravid med nummer tre. Jeg er fuld af respekt for den indsats hun har gjort, jeg har sjældent set noget lignende. Så derfor får hun en kurv fuld af grøntsager i barselsgave. Så det forhåbentlig er lidt lettere at lave lækker mad med en helt ny (viiildt skøn!) baby i huset.

Alt godt fra haven i November

For de nysgerrige kan jeg tilføje, at kurven her indeholder: Persillerødder (med top), pastinakker, røde rødbeder, gul og bolsjefarvede rødbeder, gulerødder, rødkål, grønkål, savoykål, porrer, kartofler, rødløg, zittauer løg, æbler, valnødder, æg, råsyltede blommer, solbær syltetøj, grøn tomatchutney og grøn tomat marmelade samt to uldbodyer til lille bajs (dem nåede jeg desværre ikke at strikke selv, så de er tilkøbt).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *