Når sæbe ikke er sæbe

I flere år har jeg selv lavet vores sæbe. Jeg synes det er sjovt at eksperimenterer og jeg synes rigtig godt om at jeg ved præcis hvad der er i. Desuden er jeg ikke så vild med kraftig parfumelugt, og selvom man godt kan købe parfumefri sæbe, så foretrækker jeg alligevel vores egen version.

Da jeg var barn, og vi var på besøg hos min farmor, havde hun altid sådan en sæbebar der hang i en magnet og så lidt klam ud. Måske fordi min farfar var landmand og med al sandsynlighed kom ind med fingre der var temmelig beskidte af olie, jord og andet skidt. Jeg ved i hvert fald godt hvordan sæben ser ud hos os efter en dag i haven. Og der er ingen olie… Men altså, når min mor så den der blok med sæbe, rynkede hun på sin storby-næse og fortalte hvor ulækker den der sæbe var.

Så som det lydige barn jeg var troede jeg i årevis at bloksæbe var ulækker.

Efter at have afvist virkelig, virkelig mange af min mors overbevisninger, nåede jeg frem til den med sæben. Hendes argumenter med hvordan der nærmest eksplosivt vokser bakterier ud af sådan en klam sæbe stod meget klart for mig. Så jeg undersøgte sagen lidt nærmere. Min mening om bakterier havde nemlig en del år tidligere vist sig at afvige gevaldigt fra min mors. Og ganske rigtigt endte jeg med at skifte mening.

Jeg tror på, at hvis sæben får lov at tørre ud, frem for at ligge i en pøl af vand, så vil de færreste bakterier bryde sig om at vokse der. Særligt fordi ægte sæbe er basisk. Og det er der altså ikke mange bakterier der synes om, vand eller ej. Der er naturligvis forskel på sæbers pH-værdi, men for mig var det nok til at kaste mig ud i sæbe-eventyret, som en del af selvforsyningstanken og som et trin i at gøre det hele lidt mindre kemisk og lidt mere ægte.

Det jeg gerne vil dele med dig i dag, er en nylig erfaring jeg har gjort mig. Som nævnt tidligere er alt shower gel forsvundet ud af husholdningen for mange år siden, og vi bruger kun hjemmelavet bloksæbe. Selvom jeg som regel holder af det parfumefri, så er jeg også kvinde. Og jeg synes selvfølgelig også godt om en lækker shower gel der efterlader huden med en fin duft. Så da jeg i forbindelse med et dødsfald i familien, arvede en stak forskellig halvdyre showergels, hvoraf mange var helt ubrugte, tænkte jeg at jeg ville nyde lidt luksus her i efteråret. Og det gjorde jeg så. Jeg bryder mig jo heller ikke om at lade noget gå til spilde.

Efter en måneds tid begyndte jeg virkelig at savne min egen sæbe. Så sjovt var det alligevel ikke med en parfumebombe på daglig basis. Men det der betød mest var faktisk at jeg synes jeg begyndte at lugte…

Til at starte med afviste jeg det med nogle forskellige argumenter. Vi var ret stressede over et byggeprojekt og man lugter da mere når man er stresset, ikke? Det kunne også være fordi jeg havde spist lidt mere krydret mad end jeg plejede. Måske var det fordi min uldsweater trængte til vask? Eller også så havde min krop bare en sindssyg inflammation jeg ikke lige havde opdaget endnu.

Og sådan blev jeg ved. Ret længe faktisk. Imens jeg arbejde mig igennem 4 forskellige showergels. Og overvejede at begynde at bruge deodorant. Som jeg ellers stort set ikke har brugt i 4 år. Uden at lugte vel og mærke.

Til sidst faldt 10-øren. De der elendige, dyre, velduftende showergels, som i bund og grund overhovedet ikke har nogen lighed med sæbe. De vasker mig simpelthen ikke ren! Hvad sker der for det? Tilbage til min egen sæbe, og lugtproblemerne forsvandt straks! Det rystede mig alligevel lidt, at de der smarte produkter alligevel var SÅ dårlige. Men altså, hvis de ikke vasker kroppen ren, er vi vel også nødt til at camouflere lugten efterfølgende med parfume imens vi plejer vores urene hud med hudplejeprodukter.

Det bliver et nej tak her fra fremover. Jeg må ud og lave mere sæbe!