Resumé af Kapitel 12

Respirationsorganernes opbygning og organisation

Næsehule, to halvdele adskilt af septum nasi. Opbygget med adgang til n. olfactorius via sibenet, radiatorribber (conchae nasales). Flerlaget pladeepitel med forhorning i næseborene, ellers luftvejsepitel (flerradet cylinderepitel med fimrehår).

Bihuler, 4 par (kæbehuler, pandehuler, sibenshuler og kilebenshulen)

Svælget, næsesvælget (leder respirationsluft, kontakt til eustachiske rør), mundsvælget (lymfatisk ring) og strubesvælget (begge leder respirationsluft og føde, flerlaget pladeepitel).

Struben, opbygget af fire larynxbruske, stemmelæber findes her

Luftrør, ca. 12 cm, udspændt af hesteskoformede bruskringe med bindevæv og glat muskulatur. Flerradet cylindrisk epitel med fimrehår.

Bronkietræet, luftøret deler sig i to hovedbronkier (højre ca. 1 cm, svag bøjning, venstre ca. 5 sm, ca. 60 graders bøjning). Højre lunge har tre lapper, og dermed tre lapbronkier. Venstre lunge har to lapper og dermed to lapbronkier. Lapbronkierne deler sig videre i segmentbronkier og går over i bronkioler, som ender i alveoler.

Jo længere ud i bronkietræet, jo færre bruskringe. I de perifere dele af bronkietræet er brusken helt forsvundet, og mængden af glat muskulatur er stigende.

Lungerne ligger frit i thorax, i brysthulen. Fastgjort ved lungeroden, som leverer funktionel og nutritiv blodforsyning samt nerver.

Vejrtrækning og udveksling af ilt og kuldioxid

Ydre respiration (mekanisk) og indre respiration (cellulær) er koblet sammen via blodkredsløbet.

Åndedrætsmusklerne (diaphragma og de ydre ribbensmuskler) er primære. Sekundære (respiratoriske hjælpemuskler) er bug-, bryst-, ryg-, og halsmuskler.

Lungehinden giver gnidningsfri bevægelighed af lungen grundet undertryk i pleurarummet, som holder lungen udspilet.

Alveolerne er 0,25 mm i diameter, barriere imellem alveolevæg og kapillærvæg er 1/1000 mm, hvilket fordrer udveksling af ilt og kuldioxid imellem luft og blod via diffusion. Samlet set har alveolerne en overflade på ca. 100 kvm. Ilten bindes primært til jernatomerne i hæmoglobinet i de røde blodlegemer (98%), og den resterende del (2%) opløses i blodets væskefase. Kuldioxid transporteres mere spredt: 10 % opløst i blodets væskefase, 30 % transporteres bundet til hæmoglobin, 60 % omdannes til bikarbonat og brintioner vha. kulsyreanhydrase.

Styring af vejrtrækningen

Egenrytme i åndedrætscenterets celler

Strækreceptorer i lungerne

Kemoreceptorer

Signaler fra bevægeapparatets proprioceptorer

Den emotionelle tilstand

Bevidst kontrol

Luftvejenes forsvarssystem

Fokuspunkter

Respirationsorganernes opbygning og organisation

Næsehule med bihuler

Svælg (næsesvælg, mundsvælg, strubesvælg)

Strube med stemmelæber

Luftrør

Bronkietræ: to hovedbronkier, højre deler sig i tre lapbronkier, venstre i to lapbronkier, segmentbronkier, bronkioler og alveoler

Vejrtrækning og udveksling af ilt og kuldioxid

Ydre og indre respiration

Åndedrætsmuskler

Lungehinden

Transport af ilt og kuldioxid

Styring af vejrtrækningen

Luftvejenes forsvarssystem