Forrige Lektion

Resumé af Kapitel 14

Synssansen

Øjets opbygning og funktion

Øjeæblet inddeles i tre lag:

  • Senehinde – sclera. Er fuldstændig gennemskinnelig, placeret over regnbuehinde og pupil. Går over i hornhinden.
  • Årehinde – chorioidea. Pigmenteret hinde, indeholder blodkar. Går fortil over i strålegemet og regnbuehinde. Her findes også forkammeret, zonulatråde, bagkammeret, schlemms kanal og kammervinklen.
  • Nethinde – retina. Den blinde plet findes hvor synsnerverne forlader øjeæblet. Den gule plet findes hvor tappene sidder, mens resten af retina er dækket af stave.

Nogle af øjets komponenter:

  • Hornhinden: Opbygget af bindevæv, stærkt gennemvædet, ingen blodkar, rig nervesforsyning. Trykforhold har betydning for gennemskinneligheden. Danner sammen med kammervandet en konveks linse med ansvar for 80 % af lysets brydning i øjet.
  • Øjets brydende medier: hornhinde, kammervandet, linsen, glaslegemet
  • Strålelegemet: Danner kammervandet, ændrer linsens krumning. Indeholder m. ciliaris og er forbundet med zonulatrådene.
  • Linsen: Bikonveks, gennemsigtig, elastisk (aftager med alderen), sørger for akkomodation.
  • Regnbuehinden: Justerbar blænde med to typer muskelceller (radiært forløbende og cirkulære)

Øjets billededannelse sker via akkomodation og adaptation.

Øjets ledningsbaner ledes til synscenteret via chiasma opticum. Her overkrydser nervebannerne fra det perifere syn inden de ledes til synscenteret i occipitallapperne.

Øjets ydre hjælpeapparat:

  • Ydre øjenmuskler
  • Beskyttende fedtvæv
  • Ydre øjenomgivelser med øjenlåg, øjenvipper, øjenbryn, slimhinde og tåreapparat
  • Retrobulbært fedtvæv

Høresansen

Ydre øre:

  • Ydre øregang med talgkirtler
  • Øremusling

Mellemøret

  • Trommehinde
  • Eustachiske rør
  • Hammeren
  • Ambolten
  • Stigbøjlen
  • Det ovale vindue
  • Det runde vindue

Indre øre:

  • Buegangene
  • Sneglen
  • Nervus vestibulocochlearis

Det indre øres lyopfattende funktion sker via den vestibulære membran i den mellemste sneglegang og, i den nederste sneglegang, basalmembranen.  Det cortiske organ sidder mellem disse to, og indeholder hørecellerne. Når lydens vibrationer bevæger sig i de to membraner svinger hørecellerne og dette omsættes til et nervesignal, der sendes til hørecenteret via n. cochlearis.

Ligevægtssansen

Sammensat af stillingssansen, accelerationssansen og muskelsansen.

  • Stillingssansen: Via otolitter i vestibulum dannes nerveimpuls når hovedet ændrer stilling
  • Accelerationssansen: Væsken i buegangene accelereres når hovedet bevæges, hvilket registreres af hårceller placeret på ampuller. Disse ændrer stilling når væsken bevæger sig, og dette omsættes til et nervesignal.
  • Muskelsansen: Proprioceptiv sans, sensorisk impuls fra ledkapsler, muskler og ledbånd.

Sammenholdt med synes arbejder ligevægtscenteret i lillehjernen på at holde en god balance eller ligevægt.

Smagssansen

Opbygget af smagsløg på tungen, der smager sødt, surt, salt, bittert og umami.

Lugtesansen

Receptorer øverst i næsehulen med direkte kontakt til nervus olfactorius (1. hjernenerve) via sibenet.  

Hudsanserne

Huden er opbygget af overhud, læderhud og underhud.

  • Overhud (epidermis): Opbygget af flerlaget, forhornet pladeepitel. Hornlaget er dannet af keratin, indeholder melanocytter.
  • Læderhuden (dermis): Opbygget af fast, fibrøst bindevæv. Her findes blodkar, lymfekar, frie sensoriske nerveender, sanselegemer, talgkirtler, svedkirtler, hårfollikler.
  • Underhuden: Løst bindevæv med indlejret fedtvæv.

Hudsanser:

  • Berørings- og tryksansen: Registrerer berøring, vibration, kløe og kildren via Meissnerske følelegemer og frie nerveender. Tryk registreres via tryk- og trækfølsomme sanselegemer (Vater-Paciniske legemer) under samarbejde med formatio reticularis.
  • Temperatursansen: Registreres via smertefibre (stærk kulde/varme) og kulde- og varmefibre, der registrerer temperaturer imellem 15-45 grader.
  • Smertesansen: hurtigformidlet (via myeliniserede nerver), langsom formidlet (tynde, umyeliniserede fibre), dyb smerte (knyttet til led, sener og organer). Typisk registreret via specialiserede frie nerveender.

Fokuspunkter

Synssansen

Øjets opbygning og funktion: Øjeæblets tre lag (senehinde – sclera, årehinde – chorioidea, nethinde – retina). Yderligere strukturer: regnbuehinde, pupil, strålelegeme, forkammeret, zonulatråde, bagkammeret, schlemms kanal, kammervinklen, den gule plet, den blinde plet, stave og tappe, glaslegemet.

Mere detaljeret kendskab til følgende komponenter:

  • Hornhinden
  • Øjets brydende medier
  • Strålelegemet
  • Linsen
  • Regnbuehinden

Øjets billededannelse via akkomodation og adaptation.

Øjets ledningsbaner og hvordan de ledes til synscenteret.

Øjets ydre hjælpeapparat:

  • Ydre øjenmuskler
  • Beskyttende fedtvæv
  • Ydre øjenomgivelser med øjenlåg, øjenvipper, øjenbryn, slimhinde og tåreapparat
  • Retrobulbært fedtvæv

Høresansen

Ydre øre:

  • Ydre øregang med talgkirtler
  • Øremusling

Mellemøret

  • Trommehinde
  • Eustachiske rør
  • Hammeren
  • Ambolten
  • Stigbøjlen
  • Det ovale vindue
  • Det runde vindue

Indre øre

  • Buegangene
  • Sneglen
  • Nervus vestibulocochlearis

Det indre øres lyopfattende funktion via den vestibulære membran, basalmembranen og det cortiske organ.

Ligevægtssansen

  • Stillingssansen
  • Accelerationssansen
  • Muskelsansen

Hudsanserne

Huden er opbygget af overhud, læderhud og underhud.

Hudsanser:

Berørings- og tryksansen

Temperatursansen

Smertesansen