Resume af Kapitel 5

Lektion Gennemført
0% Gennemført

Hjerte og kredsløb udgør et lukket system, som sørger for at transportere ilt og næring ud til cellerne samt at tage kuldioxid og affaldsstoffer med tilbage til deres respektive udskillelsesorganer. Systemet fungerer også som transportvej for en række andre stoffer fx hormoner.

Desuden sørger kredsløbet for at opretholde homøostase på en række områder (blodtryk, hvile, fordøjelse, arbejde, stress og kropstemperatur) samt at medvirke i kroppens forsvar.

Blodkar inddeles i:

  • Arterier, der fører blod fra hjertet
  • Arterioler (små arterier)
  • Kapillærer, hvor der udveksles stoffer
  • Venoler (små vener)
  • Vener, der sender blod tilbage til hjertet

Hjertet fungerer som pumpe og sidder indskudt i det lukkede system. Hjertet er opdelt i to halvdel og igen opdelt i fire kamre. Blodstrømmen ensrettes af hjerteklapper.

Vena cava inferior og superior fører afiltet blod fra det store kredsløb til højre forkammer. Her ledes det videre igennem trikuspidalklappen(AV-klap) til højre hjertekammer og videre igennem pulmonalklappen (semilunærklap) ud i højre og venstre lungearterie i det lille kredsløb mod lungerne. Herfra ledes det nu iltede blod tilbage til hjertet og ind i venstre forkammer via lungevenerne. Fra venstre forkammer ledes blodet igennem bikuspidalklappen/mitralklappen (AV-klap) til venstre hjertekammer og derfra ud igennem aortaklappen (semilunærklap) til aorta og det store kredsløb. Her fordeles blodet i arterier, arterioler og til kapillærnettet hvorefter det ledes tilbage gennem venoler og vener til vena cava.

Hjertet har en nutritiv og en funktionel blodforsyning, hvor den funktionelle henviser til det blod hjertet pumper ud i kroppen. Fra aorta afgår koronararterierne som leverer blod til selve hjertemusklen. Dette er hjertets nutritive blodforsyning.

For at hjertet kan udføre sit arbejde så effektivt som muligt, taler vi om hjertets tre lag, endokardium, myokardium og perikardium. Det inderste lag, endokardium, beklæder indersiden af hjertet med glat væv som nedsætter gnidningsmodstanden for det blod hjertet pumper videre, så det ikke skal bruge unødig energi på opgaven. Myokardiet er selve hjertemusklen, mens perikardiet er hinder der omgiver den ydre del af hjertet og sikrer at det kan slå frit i brystet med så lille modstand som muligt.

Hjertet fungerer som nævnt som en pumpe, og da de to hjertehalvdele sådan set er adskilt, skal de pumpe lige meget blod ud per hjerteslag. Dette gøres via hjertets autoregulation. Det at hjertet kontraheres og derved tømmes, kaldes systolen mens afslapningsfasen hvor hjertet fyldes med blod kaldes diastolen. Når hjertet kontraheres starter systolen i forkamret (atrium) og kaldes atriesystole. Det presser blodet ned i hjertekamret (ventriklen), hvor ventrikelsystolen begynder. Den kontraktion får AV-klapperne til at lukkes og derfor kan hjertet nu tømmes fuldstændigt igennem semilunærklapperne.

Hjertets kontraktion styres via hjertets ledningssystemet. Chefen her er sinusknuden, som er en gruppe hjertemuskelceller på bagvæggen af højre forkammer, der sætter rytmen for de andre hjertemuskelceller. Forkamre og hjertekamre er adskilt af en bindevævsplade, men signalet ledes til hjertekamrene via AV-knuden. Herfra ledes det videre via det Hisske bundt og ud i purkinjefibrene.

Hjertets arbejde som pumpe beregne i forhold til minutvolumen (upumpning pr. minut), slagvolumen  (mængde blod pr slag) og frekvens (antal kontraktioner pr minut)

Slagvolumen x frekvens = minutvolumen

Når blodtrykket måles fås to tal, det systoliske blodtryk og det diatoliske blodtryk. Det systoliske tryk er udtryk for hjertets kontraktion og det diastoliske for hvileperioden imellem to slag. Blodtrykket kan udregnes ved hjælp af minutvolumen og total perifer modstand.

Blodtryk = Minutvolumen x Total Perifer Modstand

Det vasomotoriske center i medulla oblongata sørger for at regulerer kredsløbet. Det har mulighed for at regulerer ud fra blodtrykkets størrelse, mængden af ilt og kuldioxid samt impulser fra højere centre i CNS. Det vasomotoriske center vurderer de forskellige inputs og kan derefter regulerer via hjertets minutvolumen og blodkarrenes kontraktionsgrad. Blodtrykket samt mængden af ilt og kuldioxid måles af baroreceptorer og kemoreceptorer der er beliggende i henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum (begge i halsarteriens delingssted) samt i aortabuen. Det vasomotoriske center kan desuden påvirkes af det blod der løber direkte forbi og dets indhold af ilt og kuldioxid.

Kredsløbet deltager også i temperaturregulering, enten ved at fordele blod tæt ud til kroppens overflade og afgive varme ad den vej, eller ved at trække blodet ind mod midten af kroppen for at spare på varmen.

Blodkarrenes opbygning:

Arterier:

  • Endotel
  • Basalmembran
  • Elastisk væv
  • Glat muskulatur
  • Fibrøst væv

Kapillærer:

  • Endotel
  • Basalmembran

Vener:

  • Endotel
  • Basalmembran
  • Glat muskulatur
  • Fibrøst væv

Portåresystemet er et dobbelt kapillærnet, der først forgrener sig ud omkring organerne i mave-tarm-kanalen for herefter at samles i en vene der leder blodet til leveren. Her forgrener det sig igen ud i levervævet. Denne opbygning er smart, fordi det giver kroppen mulighed for at afgifte eventuelt kontamineret blod fra mave-tarm-kanalen før en det fordeles ud i hele kroppen.

Fokuspunkter

Transport af stoffer

Opdeling og inddeling af kredsløbet, herunder kartyper og deres opbygning og funktion samt det store og det lille kredsløb.

Hjertets opbygning inklusive forkamre, hjertekamre, alle fire hjerteklapper, tilførende og fraførende blodkar (og deres navne).

Hjertets nutritive og funktionelle blodforsyning.

Hjertets tre lag: endokardium, myokardium og perikardium.

Hjertet som pumpe samt diastole og systole.

Hjertets ledningssystem inklusive sinusknuden, AV-knuden, Det Hisske bundt og purkinjefibre samt nervesystemets påvirkning af ledningssystemet.

Hjertets arbejde herunder minutvolumen, slagvolumen, frekvens, blodtryk og total perifer modstand. Det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk.

Det vasomotoriske centers funktion inklusive hvordan det vurderer og regulere. Placering af baroreceptorer og kemoreceptorer.

Kredsløbets temperaturregulering

Blodkarrenes opbygning

Portåresystemet