Resume af Kapitel 6 – Lymfesystem
De hvide blodlegemer – Leukocytterne
Granulocytter:
Indeholder granula, har amøboide bevægelser, navngives efter indfarvningsmetode. 60-80% af leukocytterne er granulocytter. En del af det uspecifikke forsvar.
- Neutrofile: Kan fagocytere vha. lysozymer. Ødelægges ofte under fagocytosen. Tiltrækkes til skadesstedet via kemotaxi (passagen ud til vævet kaldes emigration)
- Eosinofile: B- eller ottetalsformede kerner. Kan fagocytere. Specialiseret i bekæmpelse af parasitinfektioner, og spiller en rolle ved allergi, astma og visse autoimmune sygdomme.
- Basofile: Indeholder heparin og histamin. Kan sammenlignes med mastcellen i funktion, men findes i blodbanen frem for i hud og slimhinder.
Monocytter:
Større end granulocytter. Kan forlade blodbanen og omdannes til makrofager. En del findes på en fast plads som stationære makrofager fx i leveren og lungernes alveoler. En del af det uspecifikke forsvar.
Lymfocytter:
Tager del i det specifikke forsvar. Findes som T-lymfocytter og B-lymfocytter.
Plasma indeholder 90 % vand og 10 % tørstof som er opdelt i organisk og uorganisk stof.
Organiske stoffer:
- Albuminer – transportfunktion
- Globuliner – beskyttelse (antistoffer)
- Fibrinogen – Koagulationskaskaden
- Næringsstoffer (kulhydrater, proteiner og fedtstoffer)
- Ketonstoffer
Uorganiske stoffer:
Natriumklorid, kalium, kalcium og magnesium, fosfor, jern og jod samt sporstoffer som kobolt, mangan, selen, molybdæn, zink, kobber m.fl.
Lymfekredsløbet
Det parakapillære kredsløb er afhængigt af lymfekredsløbet fordi der strømmer mere væske ud i vævet end der strømmer tilbage igen. Lymfekredsløbet er et drænsystem, som begynder i bittesmå blinde lymfekapillærer der på samme måde som blodkredsløbet samles i større og større kar. Lymfekredsløbet samler 2-4 L lymfe per dag og sender tilbage til blodkredsløbet. Lymfen recirkulerer også proteiner til blodet. Lymfekredsløbet har desuden en vigtig funktion i forhold til transport af fedtstoffer. Lymfen transporterer fedt bundet til chylomikroner fra tarmsystemet og videre til blodkredsløbet som fordeler fedtstoffet til de respektive væv.
Lymfekredsløbet drives af glat muskulatur i de største lymfekar, som i øvrigt også besidder halvmåneformede klapper. Indåndingen suger lymfen opad igennem thorax på samme vis som i venesystemet. De store lymfekar udmunder i vena subclavia, hvor blodtrykket er med til at suge lymfen ud af lymfekredsløbet. Desuden vil bevægelse af skeletmuskulaturen fordre bevægelse af lymfe på samme måde som i venesystemet.
Ud over lymfekredsløbet har vi primært og sekundært lymfoidt væv. Det primære lymfoide væv henfører til lymfeknuder indskudt i lymfekredsløbet, mens det sekundære væv henfører til lymfoidt væv i den røde knoglemarv, brissel, milt og slimhinder.
Lymfeknude: Omgivet af bindevævskapsel. Har hilus hvor en lille arterie føres ind igennem og en lille vene føres ud. Inden i indeholder lymfeknuden skillevægge, og der ses opdeling i marv og bark. Der ses retikulært bindevæv i kapslen, og dette væv indeholder makrofager. Der ses desuden også follikler, hvor lymfocytter deler sig (både T- og B-lymfocytter). Lymfeknuden filtrere lymfen for uønsket materiale som den vigtigste opgave. Lymfeknuderne er placeret som regionære og terminale lymfeknuder.
Rød knoglemarv: Alle lymfocytter kan tilbageføres hertil.
Brisselen: Topper i aktivitet omkring puberteten. Varetager modning af T-lymfocytter. Er livsnødvendig.
Milten: Kan betragtes som en kæmpestor lymfeknude, der er indskudt i blodbanen i stedet for i lymfekredsløbet. Varetager destruktion af slidte røde blodlegemer. Kan i forbindelse med alvorlig sygdom i voksenlivet blive bloddannende som den er det i fostertilstanden. Milten kan opbevare røde blodlegemer, og kontraktion af miltens glatte muskulatur (sidestik) i forbindelse med hård fysisk aktivitet, frigør disse. Miltvævet består af rød pulpa (styrer funktioner knyttet til de røde blodlegemer, og indeholder makrofager og øvrige forsvarsceller, hvilket giver en filtrering af blodet) og hvid pulpa (svarende til lymfeknudens follikler – her udvikles B- og T-lymfocytter).
Lymfoidt væv i slimhinderne: Dækker over den lymfatiske svælgring og Peyerske plaques i alle slimhinder.
Fokuspunkter
Hvide blodlegemer (neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter, monocytter og lymfocytter) – karakteristika, produktion og funktion.
Lymfekredsløbets betydning for det parakapillære kredsløb
Lymfekredsløbets opbygning og funktion, særligt transport af fedtstoffer samt lymfekredsløbets drivkræfter
Primært og sekundært lymfoidt væv.
Lymfeknudernes opbygning og funktion samt placering
Funktion og opbygning af rød knoglemarv, brissel, milt og det lymfoide væv i slimhinderne.
