Blodet har en lang række funktioner:
Blodets bestanddele
Plasma:
Blodlegemer:
De røde blodlegemer – Erythrocytterne
Erythrocytter er bikonkave, 7 my i diameter og uden cellekerne. De indeholder hæmoglobin, som er opbygget omkring et jern-atom. Det er her deres iltbærende evne skal findes. Yderligere skal bruges B12-vitamin og folinsyre for at producere dem. Hæmoglobin indeholder blandt andet aminosyren histidin, som er væsentlig for blodets buffereffekt.
Erythrocytterne produceres i den røde knoglemarv under påvirkning af erythropoietin (EPO), et hormon dannet i nyrerne. Erythrocytterne lever i ca 120 dage i blodbanen hvorefter de fagocyteres i milt, lever og knoglemarv.
Blodplader (thrombocytter):
250.000 pr mikroliter blod. Dannes af en megakaryocyt, der afsnører små stykker cytoplasma omgivet af cellemembran.
Koagulation:
Opnås via koagulationskaskaden. Tre faser.
Blodets buffereffekt
Et system, som sikrer at blodets pH-værdi på 7,4 bliver opretholdt.
Buffereffekten opnås ved hjælp af:
Det parakapillære kredsløb
Måden hvorpå stofudvekslingen foregår i kapillærerne. Drives via diffusion (nettotransport af et stof fra høj koncentration til lav koncentration) og osmose (diffusion af vand fra høj vandkoncentration til lav vandkoncentration).
I kapillæret løber blodet ind med et hydrostatisk tryk rettet fra kapillæret mod vævet på 30 mm Hg. Det modsatrettede tryk er det kolloidosmotiske tryk, som er konstant og skyldes mængden af proteiner i intercellulærrummet sammenholdt med mængden af proteiner i blodet i kapillæret. Det giver et samlet tryk ind i vævet på 10 mm Hg som sammen med diffusionskræfterne driver nettotransporten af ilt og næring ind i vævet. Sidst i kapillæren er blodtrykket (det hydrostatiske tryk) faldet til 10 mm Hg, mens det kolloidosmotiske tryk fortsat er på 20 mm Hg. Vi har nu et nettotryk fra intercellulærrummet og ud i kapillæren på 10 mm Hg. Sammen med diffusionskræfterne vil dette nettotryk drive transporten af CO2 og affaldsstoffer tilbage til blodet i kapillæret.
Blodets funktioner i detaljer
Blodets bestanddele
Røde blodlegemer – karakteristika, produktion, funktion og destruktion
Blodplader – karakteristika, produktion, funktion samt koagulation
Blodets buffereffekt
Det parakapillære kredsløb inkl. definitioner på diffusion og osmose
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.
Cookie | Type | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-necessary | 0 | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-non-necessary | 0 | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Non Necessary". |
viewed_cookie_policy | 0 | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Uklassificerede cookies er cookies, som vi er i færd med at klassificere sammen med udbyderne af de enkelte cookies.
Cookie | Type | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|---|
ab_disable_remember_me | 1 | 6 years 11 months 28 days 23 hours 59 minutes | No description |
checkout-live-session | 1 | 11 months 29 days 23 hours 59 minutes | No description |
Enhver cookie der måske ikke er specielt nødvendig for at websitet fungerer og som bruges specifikt til at indsamle data via analyser, reklamer eller andet implementeret indhold. Det er obligatorisk at indhente brugernes samtykke inden vi lagrer disse cookies.
Cookie | Type | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|---|
test_cookie | 0 | 11 months |