Forrige Lektion

Resume af Kapitel 8

Formålet med fordøjelsessystemet er at udnytte den mad vi spiser og samtidig sørge for kroppens væskebehov.

Fordøjelsesprocessen består af en mekanisk og en kemisk nedbrydning af føden.  Den mekaniske nedbrydning er den del hvor føde knuses og findeles af tænderne samt æltes af de peristaltiske bevægelser i tarmen. Den kemiske nedbrydning varetages af enzymer frigives undervejs igennem mave-tarm-kanalen.

Fordøjelseskanalen hører til ydersiden af kroppen. Det består af fire lag:

  1. Slimhinden, tunica mucosa. Beskyttende, sekretorisk eller opsugende. Under dette har vi et tyndt bindevævslag med blodkar, lymfekar og nerver samt et tyndt lag glat muskulatur.
  2. Underslimhinden, tunica submucosa. Bindevæv og nerveplexer.
  3. Muskellag, tunica muscularis, glat muskulatur, cikulært og længdeforløbende fibre.
  4. Tyndt bindevævslag, tunica serosa. Beklædt med enlaget pladeepitel (mesotel). Kaldes også bughinden, peritoneum. Går over i krøset.

Fordøjelsessystemets opgaver er nedbrydning, optagelse og befordring.

  1. Nedbrydning via fordøjelsesenzymer som findes i mave-tarm-kanalens sekreter. 1,5 L spyt, 3 L mavesaft, 1 L bugspyt, 2 L tarmsaft, 0,5 L galde.
  2. Optagelsen sker når nedbrydningen er færdiggjort. Primært via tyndtarmens væg.
  3. Befordring sker via tarmens peristaltik.

Mikrofloraen i tarmen spiller en stor rolle for vores sundhed, og dette kommer til udtryk på mange måder. Fx kan mikrofloraen nedbryde stoffer (fx cellulose/fibre), som er ufordøjelige for kroppens egne enzymer. De producerer forskellige stoffer som resultat af deres stofskifte, bla. Korte fedtsyrer, K-vitamin og B12-vitamin.

Mundhulen er opbygget af to rum, hvor det forreste udgøres af tænderne, og fauces fører ind til svælget. Her finder vi den bløde gane, hvor brækningsrefleksen kan aktiveres. Tænderne består hos det voksne menneske af i alt 32 tænder. Mellem 6 og 13 års alderen udskiftes mælketænderne hos et barn med det blivende tandsæt. En tand er opbygget af tandben. Den er fæstnet til kæben med en rodhinde og et lag ’cement’. Tandkronen er dækket af tandemalje. I midten af tanden findes blodkar og nerver.

Vi har 3 par spytkirtler samt mange små kirtler spredt i mundhulen. De tre store par er ørespytkirtlen, kæbespytkirtlen og tungespytkirtlen. Spyttet har til formål at holde mund og tunge fugtig, samt at blødgøre føden. Indeholder desuden en række stoffer: vand, slimstof, ptyalin/spytamylase, lysozym samt IgA og IgM.

Svælget er der hvor føden synkes og transporteres videre mod spiserøret. Den bløde gane lukker for næsesvælget og strubelåget lukker for luftrøret.

Spiserøret er ca 25 cm langt og leder føden til mavesækken. Der frigøres en smule slimstof her, som det eneste. Består af flerlaget pladeepitel, indtil lige før mavesækken, hvor der ses enlaget cylinderepitel.

Mavesækken er oplagringssted for føden. Mavemunden (ringmuskel) lukker maden ind i mavesækken hvor den æltes af tre lag glat muskulatur mens den blandes med en række stoffer produceret i mavesækkens slimhinde. Herefter forlader maden (chymus) mavesækken. I mavesækken produceres følgende:

Hovedceller producerer pepsisongen (forstadie til pepsin)

Parietalcellerne producerer saltsyre og intrinsic factor (Medvirker til optagelse af B12-vitamin)

Bægercellerne producerer mucin (beskytter slimhinden)

G-celler producerer gastrin (hormon, regulerer parietal- og hovedcellernes funktion)

Sekretionen af stoffer i mavesækken styres via nervus vagus som betinget og/eller tillært refleks samt hormonelt. Sekretion af chymus via maveporten styres også af en række faktorer (acetylkolin, gastrin, fyldningsgraden af mavesækken, fedt og syre i tolvfingertarmen, samt via nervesystemet herunder parasympatisk/sympatisk stimuli samt emotionel tilstand).

Tolvfingertarmen er ca. 25 cm lang og indeholder udførselsgange fra bugspytkirtel, lever og galdeblære som alle udmunder på papilla vateri. I slimhinden findes celler, der producerer en række stoffer, som deltager i styringen af bugspytkirtlen og leverens sekreter.

  • Enterokinase aktiverer trypsinogen til tryposin
  • Sekretin stimulerer frigørelse af bugspyt samt dannelse af bikarbonat i galdegangenes slimhinde.
  • Cholecystokinin (CCK) stimulerer galdeproduktion og kontraktion af galdeblæren, samt produktion af bugspyt i bugspytkirtlen.

Bugspytkirtlen indeholder både endokrint og eksokrint væv. I forbindelse med fordøjelsessystemet er der tale om produktion af stoffer i det eksokrine væv. Udførselsgangen fra bugspytkirtlen ender på papilla vateri i tolvfingertarmen.

  • Trypsin – spalter proteiner til peptider
  • Carboxypeptidase – fraspalter aminosyrer i enden af peptidkæden
  • Lipase – fraspalter to  fedtsyrer fra triglycerid
  • Amylase – spalter kulhydrat i mono- og disakkarider
  • Ribonuklease/deoxyribonuklease – spalter kernesyrer til frie mononukleotider

Galdeblæren er opbevaringssted for galden som dannes i leverens væv. Galden består af:

  • Galdesalte – emulgerer fedtstoffer
  • Kolesterol – indgår i galdesaltene samt findes i fri form
  • Lecitin – betydning for dannelse af acetylkolin
  • Galdefarvestof (bilirubin) – nedbrydningsprodukt af hæmoglobinmolekylets hæm-del

Tyndtarmen består af tre dele duodenum, jejunum og ileum. Til sammen ca. 2,5 m. Tre hovedopgaver: fordøjelse, optagelse af næringsstof og viderebefordring af affaldsstof. Tyndtarmens fordøjelse:

  • Kulhydratfordøjelse – dissakaridaser omdanner disakkarider til monosakkarider
  • Proteinfordøjelse – peptidaser spalter aminosyrer fra peptider
  • Nukleinsyrefordøjelse – nukleaser spalter DNA og RNA til nukleotider
  • Fedtfordøjelse – galden har emulgeret fedtet og lipase har spaltet korte fedtsyrer (monoglycerider) fra, og der er nu et monoglycerid tilbage. Dette optages via tarmepitelet i miceller dannet af galdesalte. I epitelcellerne omsluttes monoglyceriderne af chylomikroner, der tømmes baglæns ud af epitelet til lymfekarrene.
  • B12-vitamin optagelse – sker sidst i tyndtarmen vha. intrinsic factor

Tyktarmen producerer en smule slimstof, har en vigtig mikroflora og sørger for optagelse af væske samt elektrolytter.

Defækationsmeknismen er en nerveudløst refleks, som er afhængig af de peristaltiske bevægelser.

Leveren har dobbelt blodforsyning. Den nutritive blodforsyning kommer via a.hepaticae, og den funktionelle blodforsyning via v.portae, portåren. Levervævet er opbygget af leverlobi som omkranses af glisonske triader, som indeholder en lille gren fra v.portae, a.hepatica og en lille galdegang. I midten af en leverlobulus løber en centralvene. Blodet løber altså fra kanten ind mod centrum, mens galden løber fra centrum ud mod kanten. Når blodet fra portåren på denne måde løber igennem en leverlobulus, virker levercellerne som et aktivt filter.

Leverens funktioner:

  • Aktivering/inaktivering af hormoner, D-vitamin, alkohol, medikamenter og andre giftstoffer
  • Depotfunktion – deponerer glykogen, fedtstoffer, jern, kobber, blod, A-, B12-, D-, E- og K-vitaminer
  • Produktion af plasmaproteiner (albumin, fibrinogen, prothrombin og globulin)
  • Regulation – af blandt andet blodsukker
  • Næringsstofomsætning – visse aminosyrer omdannes til ammoniak og derefter urinstof, ketonstoffer dannes i leveren under langvarig faste

Fokuspunkter

Formål med fordøjelsen

Mekanisk og kemisk fordøjelse

Generel opbygning af fordøjelsessystemet

Nedbrydning, optagelse og befordring

Mundhulens anatomi samt tænder (opbygning/funktion)

Spytkirtler samt spyttets indhold og funktion

Synkningsproces (svælget)

Spiserøret

Mavesækken – opbygning, funktion samt produktion af forskellige stoffer fra specifikke celletyper, herunder også styring af ventrikelsekretion og ventriklen i øvrigt.

Tolvfngertarmen – opbygning samt produktion af stoffer og deres funktion

Bugspytkirtlen – opbygning, funktion, produktion af stoffer samt deres funktion

Tyndtarmen – opbygning, funktion og fordøjelse af kulhydrat, protein, nukleinsyrer og fedt samt produktion af stoffer

Tyktarmen – opbygning, funktion og defækationsmekanisme

Leveren – opbygning, funktioner, nutritiv og funktionel blodforsyning